Meditation kan forandre din hjerne

Human-Brain-edited

Meditation forandrer hjernen


Mange tror måske at meditation er noget hokus pokus og ikke har nogen reel effekt, men det amerikanske magasin Forbes publicerede i 2017 en artikel, hvor undersøgelser viser netop hvordan meditation rent faktisk kan forandre din hjerne. Man har bl.a. fundet ud af at:

  • Meditation med fokus på tilstedeværelse i nuet - hvor deltagerne trænede deres evne til at være opmærksomme på deres åndedræt og kroppens fornemmelser - øgede “tykkelsen” i frontallappen (prefrontal cortex)
  • Meditation med fokus på empati og compassion over for én selv og andre - øgede “tykkelsen” i hjernen i områder der er koblet til sociale følelser.
  • Meditation med fokus på perspektiv - hvor deltagerne trænede deres evne til at observere egne tanker og følelser på en ikke-dømmende måde - medførte forandringer i de områder i hjernen hvor man forstår andres mentale tilstand.

Er du blevet nysgerrig på forskningen bag, så læs hele artiklen fra FORBES på linket her


Andre dokumenterede effekter ved regelmæssig meditation

Listen er efterhånden lang for veldokumenterede effekter, når man praktiserer regelmæssig meditation. Her kan du se blot nogle af de mange gode effekter ved regelmæssig meditation:

meditation_effekter

Hvad er meditation

Meditation er en metode til at være bevidst fokuseret og opmærksom i nuet. Selve meditationen kan have forskellige formål som fx at skabe ro i nervesystemet, mindske tankemylder, styrke dit selvværd og mange andre værdifulde formål. 

Der findes også mange forskellige former for meditation.

Nogle foretrækker guidede meditationer, hvor du får hjælp til at holde dit fokus. Der findes utallige områder, du kan fokusere på som fx åndedrættet, kropsscanninger, hjertemeditationer, compassion meditationer, selvkærlige meditationer og mange flere.

Andre foretrækker meditationer, hvor du ikke er guidet, men selv vælger dit fokus og tempo - som du enten praktiserer til afslappende musik eller helt i stilhed. 


Hvordan kommer du i gang med at meditere?

Måske har du fundet din helt egen vej. Måske har du brug for lidt guidance til at komme i gang. Internettet er fyldt med gratis meditationer, så der er rig mulighed for at finde lige præcis den stil og stemme, der passer godt til dig. Her er et par links til nogle gode "kom i gang med at meditere" sider. 


Headspace har lavet en mega cool app med masser af meditationer

👉 Klik her for at se en kort video fra Headspace om How to meditate

 

Mindhelper er et helt univers, der ganske gratis giver en masse gode mindfulness værktøjer til at dæmpe bekymringer, stress og angst - og du får adgang til deres super gode vejrtrækningsøvelser og meditationer

👉 Klik her og før mig til Mindhelpers gode meditationer med det samme